Mentorordning for borgere mellem 18 og 29 år
LAB § 167 stk. 1

LØFT, relationspædagogik og arbejdsmarkeds-& uddannelsesviden

Det metodiske fundament i Gravitas mentorordning er forankret i den løsningsfokuserede tilgang LØFT, og relationspædagogik.

Vi ser borgeren som ”eksperten i eget liv” og via den professionelle tillidsrelation hjælper vi borgeren med selv, at finde konstruktive løsninger i forhold til, hvordan udfordringer kan bearbejdes og hvordan potentialer og ressourcer kan blive indfriet. På den måde stimulerer vi borgeren til selv at tage ejerskab for sin egen positive udvikling.

Vi går relationspædagogisk til værks, fordi tillid og tryghed er en forudsætning for positiv udvikling og læring. Dette gælder især for vores målgruppe, der ofte er udfordret på deres tro på egne evner.

Det rette match

Vi er derfor omhyggelige, når vi matcher mentoren og borgeren, fordi vi ved, at det rette match understøtter den vigtige tillidsdannelse, som er afgørende for, at vi kan foretage en indsigtsfuld og grundig afklaring af vedkommendes reelle muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.

Tilrettelæggelse af indsatsen

Mentorordningen tilrettelægges og tilpasses ud fra de specifikke behov, der er er formuleret i samarbejdet med jobcenter samt ud fra det, vi identificerer i takt med, at vi lærer borgeren at kende. Vi foretager en screening af både ressourcer og udfordringer og herefter arbejder vi med realistisk målsætning samt styrkelse af borgerens selvtillid og selvværd.

Vores team af mentorer kan trække på en række af metoder og tilgange såsom;

  • Vredeshåndtering
  • Narrative samtaler
  • Motiverende samtaler
  • Mentaliserende samtaler
  • Misbrugsvejledning
  • ADL
  • Social træning

Mentorordningen indeholder følgende:

  • Ansigt-til-ansigt kontakt med borgeren 2-3 gange ugentligt
  • Vejledning i arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, kravsituationer, struktur og rammer for påbegyndelse og fastholdelse af arbejde eller uddannelse
  • Personlig udvikling – herunder ressourcer, potentialer til at kunne tilegne sig nye værdier, normer og redskaber
  • Mødedeltagelse i jobcenter, praktiksted, uddannelsessted, egen læge, psykiatrien etc.
  • Statusudtalelser efter aftale

Vi er tilgængelige 24/7/365

Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder, eller vil ønsker du mere information om vores mentorordning?

Vi står til rådighed døgnet rundt på telefon 53 68 53 53.

Læs mere om vores voksenindsatser

Det siger vores samarbejdspartnere

“Hos Gravitas løser de opgaven nærmest indenfor 24 timer fra du ringer til de har et skræddersyet tilbud som passer din familie/ung“

“Personalet er altid smilende og imødekommende“

”Det har været super med det tætte samarbejde, med hurtig respons og dialog”

”Det har været så dejligt, at I kunne være så fleksible og kunne varetage indsatsen på skæve tidspunkter på dagen”

”Vi er glade for det tætte samarbejde og at vi altid kan få fat i jer, når vi skal planlægge møder eller drøfte indsatsen”

VIL DU HØRE MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE?

Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt. Gravitas står klar til at hjælpe DØGNET RUNDT HELE ÅRET!

SKRIV TIL OS