Familiebehandling
BL § 32 stk. 1, nr. 5

Helheds-, ressource-, og netværksorientering

Gravitas´ familiebehandling er en helhedsorienteret indsats, der søger at forstå sammenhængene i familiens samlede situation. Familiære udfordringer er komplekse og multifacetterede. Vores vigtigste tilgang til familiebehandlingen er blikket for ressourcer. Dette betyder, at vi behandler familiens udfordringer ved hjælp af deres egne samt netværksmæssige ressourcer og dermed hjælper vi familien med at forstørre, styrke og forankre, det der fungerer.

Tilrettelæggelse af indsatsen

Familiebehandlingen tilrettelægges og tilpasses ud fra de specifikke behov, der er er formuleret i samarbejdet med kommunen samt ud fra det, vi identificerer i takt med, at vi lærer familien at kende. Familiebehandlingen kan også involvere relevant netværk, hvis et sådant kan identificeres og hvis det vurderes relevant. Dette kan vi gøre ved at udarbejde et netværkskort og afdække de potentielle positive ressourcer, der er i familiens netværk.

Således kan vi understøtte at udvikling og trivsel forankres i familien – også når en familiebehandling er tilendebragt. Hvis det viser sig nødvendigt kan vores familiebehandler også støtte forældrene på de forskellige arenaer, som forældrene bevæger sig i og som kræver særlig bevågenhed. Såsom i samarbejdet med f.eks. skolen, børnehaven og SFO/klub mv.

Vi tilbyder også familieterapi, der i de tilfælde det vurderes nødvendigt, fokuserer på at hjælpe forældrene med at lære sig selv og sine værdier bedre at kende og bliver på den måde indgangsvinklen til udviklingen af forældrerollen og -kompetencen.

Alt afhængig af familiens specifikke behov, kan vores team af familiebehandlere kan trække på en række af metoder og tilgange såsom;

  • mentaliseringsinspireret terapi
  • systemisk terapi
  • narrativ familieterapi
  • familie & parterapi
  • COS-P
  • NBO
  • traumebehandling

Vi er tilgængelige 24/7/365

Der kan iværksættes en anbringelse med kort varsel, hvis der er alvorlig risiko for, at barnets udvikling og trivsel er i fare.

Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder, eller vil ønsker du et tilbud til en konkret sag? Vi står til rådighed døgnet rundt på telefon 53 68 53 53.

Læs mere om vores ydelser inden for familieindsatser

Det siger vores samarbejdspartnere

“Hos Gravitas løser de opgaven nærmest indenfor 24 timer fra du ringer til de har et skræddersyet tilbud som passer din familie/ung“

“Personalet er altid smilende og imødekommende“

”Det har været super med det tætte samarbejde, med hurtig respons og dialog”

”Det har været så dejligt, at I kunne være så fleksible og kunne varetage indsatsen på skæve tidspunkter på dagen”

”Vi er glade for det tætte samarbejde og at vi altid kan få fat i jer, når vi skal planlægge møder eller drøfte indsatsen”

VIL DU HØRE MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE?

Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt. Gravitas står klar til at hjælpe DØGNET RUNDT HELE ÅRET!

SKRIV TIL OS